RENOVERING AF STØRRE HERSKABSLEJLIGHED

Endnu et projekt fra os afsluttet i Århus. 1. del af en gennemgribende renovering af ældre Palælejlighed, beliggende i Kystpalæet på Kystvejen i Aarhus C. Kystpalæet er tegnet af Arkitekt Sophus Frederik Kühnel i 1899, ejendommen bestod oprindeligt af 5 store 8-værelses palælejligheder på 255kvm hver. Lejligheden på 1. sal er bringes hermed tilbage til sin oprindelige pragt. Etageadskillelsen er lavet med gulvvarme under brede Dinesen plankegulve, uden at hæve gulvniveauet. En løsning som har krævet en del ekstra omtanke i samarbejde med ingeniør Jan Boes. Den oprindelige planløsning med placering af døråbninger er tilbagebragt. Derudover har vi med høj faglighed specialfremstillet alt træværk, lister, vægpaneler, stuk, køkkenbordplader, fodlister, dørkarme samt dørindfatninger, så det matcher den detaljerigdom, der oprindeligt var til stede. De gamle døre er nænsomt restaureret. Malerarbejde er udført i meget høj kvalitet, af vores egen bygningsmaler, som med stor tålmodighed har malet alt i lejligheden.